Vestkystens Perle

Vestkystens Perle
Tekst og musik: Torben Tangsig

Vi løb, bare ben, sand og skaller, sten og vand
snart i brænding, klit og marehalm, i allemandsland
du skar dig, lidt blod, salt og smil, en spillemand
violinmågeskrig fra en ukendts land
da så jeg sandet til, de vindslidte brædder af

Vestkystens Perle – kurvemøblerne stod der endnu
og klaveret stod og skrælled toner af –
sangene om længsel efter havet ….. og dig

En tynd stribe hjerteblod
forsigtigt på din finger, du lod
male på min læbe før du kyssed´ mig af
Jeg trykked´ dig så ømt ind til mig,
vi vidste begge to, som en snerle, vestkystens perle
ville flette os sammen med mågernes skrig, skrig ….

Vestkystens Perle – kurvemøblerne stod der endnu …

Vi gravede i sandet, den sidste rest sku væk
det pibled ind med sand – vand, som et skib, der var sprunget læk 
dugene sku´ rystes, tømte glas sku´ pudses af
billederne råbte på, vi livet dem tilbagegav
vinen var som sendt, før drømmene blev glemt om

Vestkystens Perle – kurvemøblerne stod der endnu

Du tørrede lamperne af en for en
de skinnede i lyset af solens sidste stråler
De sidste lys i kulørte kranse
blev som funklende stjerner i dit øje tændt
vinen var som sendt før drømmene blev glemt om

Vestkystens Perle – kurvemøblerne stod der endnu

Gæsterne kom nu før sandet helt var væk
dansed twostep en for en, Niels Bajads han spilled op
og på væggen var en skonnert i havsnød sprunget læk
alt var skyllet væk fra det skumfyldte dæk
kun Niels stod ved roret som om ingenting var hændt på

Vestkystens Perle – kurvemøblerne stod der endnu

Årene de gik flere værelser kom til
du blomtred op som kvinde ´ku alles hjerter vinde
og stamgæster kom igen år for år
sku´ alle danse twostep og smage husets vin
og Niels han tog kun den del han mente sin:

Vestkystens Perle – kurvemøblerne står der endnu

En tynd stribe hjerteblod
forsigtigt på din finger du lod
male på min læbe før du kyssed´ mig af
Jeg trykked´ dig så ømt ind til mig
vi troede begge to på en snerle – vestkystens perle
skulle flette os sammen, men mågerne skreg, skreg ….

Vestkystens Perle – kurvemøblerne står der endnu

Tilbage til “Vores Sangtekster”